Hvor skal jeg starte?
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte. Hmm, jeg synes det her blog indlæg er lidt svært, men jeg har aftalt med mig selv at jeg SKAL have lov til at forsvare mig selv. Jeg er færdig med at sidde og kigge på udefra, og blive talt dårligt om, for det er det sidste jeg fortjener. Folk kan sige hvad de vil, men jeg er en god pige med hjertet på det rette sted, og der gemmer sig intet ondt i mig. Jeg har intet at bevise overfor Danmark eller de smålige mennesker som sidder derude bag deres skærm, og har brug for at stor-svine mig til som person, nææ, jeg er faktisk ligeglad. DE mennesker har ingen betydning for mig i mit liv, MEN spørsmålet er hvad jeg egentlig skylder mig selv, for jeg ser altid bort fra mig selv og tænker på andre før mig, men nu gider jeg ikke mere! Nu kommer sandheden sgu frem, for jeg fortjener ikke at blive hængt ud i de diverse medier. Og jeg fortjener specielt ikke den feedback der er kommet fra Mikkel, for det er en stor fed løgn ALT hvad han fortæller. Jeg ville ønske jeg kunne holde min mund, men det kan jeg ikke. Jeg er en voksen fornuftig kvinde, og jeg kan se bort fra mange ting og holde mig på afstand fordi det er til det bedre, MEN det er begrænset hvad et menneske kan holde til, og nu vil jeg bare ikke mere. Det her er MIT liv og jeg lukker gerne folk ind, men jeg tolerere ikke løgn historier og sladder! Slet ikke når det handler om mine parforhold, eller mit kommende barn, her stopper det, præcis IDAG. Så læs rigtig godt og grundigt efter.
Hvad er sandheden egentlig?
Jo altså. Jeg blev gravid under en rejse til Los Angeles med Mikkel. Vi var ikke mere end venner (men venner med fordele – hvem har ikke prøvet det )? Jeg fandt hurtig ud af jeg var gravid da jeg kom hjem, og var ikke et eneste sekund i tvivl om at jeg ville beholde min lille pige. Jeg ringede til Mikkel og fortalte ham det, og vi blev hurtig enige om at vi ville give det en chance da mit ønske om at blive mor var så stort, så det var hvad der skete. Jeg beholdt barnet og begyndte min graviditet. Meget hurtigt fik tv produktionerne rundt omkring i Danmark et fif om at jeg var gravid med en mand man ikke havde hørt om før, og at jeg var i lykkelige omstændigheder og der var glade dage, det var det da også ( Amalies baby begynder at blive optaget omkring dette tidspunkt. December 2015).. Men.
Min hemmelighed.
Der var en hemmelighed omkring alt det her. Jeg var ikke vild med Mikkel, og jeg havde ikke et ønske om at være sammen med ham. Mikkel havde det da også på samme måde, ud ad til, ind til jeg fandt ud af at han rigtig gerne ville være sammen med mig. Mikkel ville starte en tilværelse op med mig ( flytte sammen ), han var vild med mig, og vi skulle give det en chance. Det hele lød så godt og jeg tænkte at måske kunne jeg falde for ham, finde hans gode sider og blive forelsket i dem, men nej. Jeg vidste meget hurtigt inde i mit hjerte at det ikke var sådan jeg havde det med ham. I løbet af optagelserne vi optog til Amalies baby havde jeg det ekstremt dårligt med mig selv over jeg ikke kunne fuldføre mit parforhold med ham. Jeg ville ikke gøre ham ked af det og tage alle hans drømme og forstillinger væk fra hvad han havde troet vi kunne blive.
Flytter ikke sammen.
Jeg blev hurtig enig med mig selv om at fortælle ham at vi ikke kunne flytte ind i det hus vi havde lejet sammen i Hørsholm, og at vi hellere ikke kunne være kærester. Mikkel insisterede på at jeg flyttede ind i huset alligevel under min graviditet, og skulle blive boende der indtil barnet var 1-2 år. Det hele lød godt, men sandheden for mit vedkommende var at økonomisk ville jeg ikke kunne sidde i huset alene, så jeg var klar til at finde noget mindre som alene mor. Men det var INTET problem ifølge Mikkel, han skulle nok betale, og sørge godt for os, selvom jeg sagde op til flere gange at jeg ikke ville have hans hjælp. Han blev dog ved med at insistere, og han kørte da også op til huset en aften med sine forældre, og vi havde en snak hvor de fortalte hvordan de gerne ville hjælpe som en familie. Mikkel snakkede store ord og følelser om at hans kommende barn skulle have det bedste, samt moren til barnet. Jeg blev da glad fordi jeg så en omsorg i ham og jeg tænkte ” nå jamen hvorfor ikke så, hvis alt er i orden med ham og vi kan samarbejde som forældre og venner så gør vi det ) Under vores samtale gav han mig ret i vi ikke kunne være sammen, og var enig med mig i de ting jeg fortalte ham, og jeg blev utrolig lettet og glad for jeg troede at vi tænkte og følte de samme ting.
Jeg var nu glad og kunne se fremad, troede jeg.
Jeg havde dog mine bange anelser og synes stadigvæk det hele var lidt mystisk, men jeg valgte at se positivt og naivt på det hele. Der var dog et problem. Jeg kunne ikke få Mikkel af lejekontrakten. Ifølge kvinden som lejede huset ud ville hun gerne sælge huset efter vi havde lejet det, og hun skulle have to personer til at stå på lejekontrakten så hun til hver en tid var sikret sin husleje. Bevares. Vi skrev lidt frem og tilbage og jeg fortalte Mikkel at udlejerenen kun ville leje huset ud, hvis vi begge stod på kontrakten. Han sagde straks at det skulle jeg ikke bekymre mig om, for alle vidste jo godt det var mig der boede der og at han aldrig ville komme rendende, eller have en ret til at komme ind i huset selvom han stod på leje kontrakten. Mikkel gik meget op i at ingen måtte vide noget, hellere ikke produktionen bag Amalies baby ( STV TV ) og hellere ikke hans forældre. Hvilket jeg synes var meget underligt, og det havde jeg det svært med, fordi jeg pludselig skulle være en anden end hvem jeg er, af hensyn til Mikkels følelser . Vi skulle lave ”flyt ind” scenen i Amalies baby og det var ikke sjovt, for det var ikke ægte. Mikkel vidste godt at han ikke skulle flytte ind i huset med mig, og jeg blev frustreret over hans opførsel under optagelserne, og ikke mindst frusteret over jeg ikke kunne fortælle ”kameraet” eller STV at vi ikke var sammen og det hele var løgn.
At lyve.
Jeg havde enormt svært ved at skjule det for pressen, min familie og tv selvskabet. De anede ikke at alt dette skete. Jeg havde egentlig bare i alt den tid prøvet at imødekomme Mikkels behov og følelser, fordi jeg på en måde havde dårlig samvittighed over ikke at ville være sammen med ham. Som dagene gik kunne jeg godt fornemme Mikkel var ked af det, og typisk kom det frem når han var fuld i byen og skrev beskeder til mig om natten. Jeg fik det kun dårligere af det, fordi jeg havde ondt af ham. På samme tid blev jeg også nød til at være stærk og fortælle ham at det altså ikke kunne fikses og jeg kunne ikke tvinge følelser frem som ikke var der. Jeg vidste godt på det her tidspunkt at Mikkel ville noget andet end jeg, og at han stadigvæk havde følelser for mig.
Sandheden.
Jeg bliver enig med mig selv efter et par dage i huset at ringe til produktionslederen fra stv som havde været med fra start af hele ”cirkusset” og fortælle hende hvordan sandheden hang sammen, for på det her tidspunkt kunne jeg knap nok stå op og kigge mig selv i spejlet med alle de løgne og historier der pludselig kom frem. Vi mødtes på en cafe inde i Købehavn og jeg fortalte hende at Mikkel og jeg aldrig havde været kærester, og dog, vi prøvede da at få det til at fungere, men at det ikke kunne fungere sammen. Jeg prøvede også at forklare hvordan Mikkel har taget det hele og hvordan han har skiftet mening under hele forløbet med hensyn til hans følelser og de ting han har sagt og gjort. Jeg fortalte hvordan det har frustreret mig og hvor forvirret jeg havde været, for på intet tidspunkt har jeg følt jeg har kunne stole på ham eller hvad han har sagt. Jeg vidste godt Mikkel ville blive sur på mig for det var jo hans ide at ingen skulle vide noget, men jeg kunne ikke mere leve med alle hans løgne. På dette tidspunkt havde vi begge skrevet under på tv-kontrakter ( det vil sige man kan ikke springe fra programmet for ellers får man en kæmpe bøde, og det vil se rigtig grimt ud udadtil ) men det er ingen hemmelighed at Mikkel op til flere gange sprang fra programmet, og ikke ville være med mere. Han kunne ikke forholde sig til sandheden efter jeg fortalte hvordan det var.
Stalker.
Som ugerne gik fik jeg tilsendt blomster til min adresse fra Mikkel med blomster bud, og Mikkel skrev til mig konstant om hvad jeg fortog mig, og hvem jeg var sammen med meget kontrollerende. Jeg kunne fornemme ret hurtig at han stadigvæk ville være en del af mit privat liv, og det brød jeg mig ikke om. Jeg ved Mikkel ofte fortrød hans beskeder som han havde skrevet til mig når han var fuld, men en ting stod klart for mig, og det var han stadigvæk var meget vild med mig. Jeg synes det var ubehageligt, faktisk så ubehageligt at jeg langsomt skubbede mig selv væk fra ham, så der til sidst ikke var mere tilbage at komme efter i vores ”venskab”. Jeg ville ikke være venner med ham fordi jeg følte han snagede i mit liv og ville være mere end venner, selvom han sagde noget andet. Det eneste jeg havde brug for var ro og tryghed, specielt i min graviditet. Jeg vidste godt på det her tidspunkt at jeg skulle ud af huset, og det var i en hvis fart. Der var ingen tvivl om at det på det her tidspunkt gik op for Mikkel at han havde mistet kontrolen over mig, men inderst inde vidste jeg jo godt, at han havde ”noget” kontrol, og det var at han var ”ligeså stor en del af huset” som jeg var ( han stod på lejekontrakten ) og det vidste Mikkel også godt. Han vidste også at min økonomi ikke kunne bære at sidde i huset alene, og den magt kunne han godt lide at have over mig. Jeg var i et kæmpe dilemma, for jeg ville væk fra ham, jeg var chokeret, og jeg så nogle sidder af ham så var meget meget ubehagelige for mig.
INDBRUD I HUSET OG UTROSKAB.
Ja, sikke nogen overskrifter pressen fik trykket i den periode hvor alt dette finder sted. Jeg sad med min morgenkaffe i sofaen, og pludselig begynder min telefon at kime mig ned. Først tænker jeg at jeg bare skal have en “slap af dag” og jeg ikke kan overskue at snakke i telefon. Jeg ville egentlig bare gerne have ro. Men ro kunne jeg ikke få, tværtimod skulle det være starten på det værst tænkelige, som jeg aldrig nogensinde vil glemme i mit liv. ” Er du sammen med Peter Birch igen?” jeg tænkte i et split sekund ” undskyld, hvad?” Jeg kunne se at overskrifterne lød på jeg skulle have været Mikkel Skelskov utro med Peter Birch (altså ifølge Mikkel). Jeg fik inderligt et chok. Først tænkte jeg at det kunne Mikkel aldrig finde på at gå ud at sige. Altså, jeg mener?! – Vi har jo ikke været kærester? Så hvordan skulle jeg have været utro, og hvorfor lave et rygte om jeg ser Peter igen? Da han så fortæller pressen hvordan vi har været kærester og hvordan jeg havde kunne ødelægge en familie der ikke engang nået at blive 3, er mig EN GÅDE. Hvordan pokker kunne han finde på at sige sådan nogle forpulede løgne! Endda i mit navn, i pressen, udstille mig?! OM JEG SÅ VAR SAMMEN MED KURT FRA VEJLE ville det ikke vedkomme Mikkel, men skal vi ikke lige en gang for alle slå fast, at jeg hverken har været kærester med Mikkel eller været utro, og nej, hellere IKKE med Peter. Jeg har ingen ord for det angreb Mikkel bød mig de dage i pressen. Jeg tænkte dog ” er dette et råb om min opmærksomhed?” jeg synes det var taveligt af Mikkel og jeg kunne ikke forstå hvorfor han ville stille mig i sådan et grimt lys, bare fordi jeg ikke ville være sammen med ham. Mikkel havde også ringet til min mor i håb på at få os vendt op mod hinanden. Det var meget skrækkeligt for mig. Jeg følte hele verden var imod mig, mens jeg bare sad der, gravid med min kaffe i min sofa. Jeg valgte ikke at kommentere på sagen på daværende tidspunkt, fordi jeg med hånden på hjertet ikke vidste hvor jeg skulle starte eller begynde uden at virke desperat.
Min veninde Caroline kom hjem til mig samme dag og det gjorde min mor også. Heldigvis har alle mine veninder og familie været med på sidelinjen og jeg har fået kram og kærlighed og alt den hjælp i forløbet jeg har haft brug for, og det er jeg meget taknemmelig over.
MEN dramaet slutter IKKE her.
Men tiden efter det ovenstående forløb var med blandet følelser! En aften med min veninde Caroline lavede vi mad sammen hos mig, og så gyserfilm som vi altid gør! Jeg slukkede min telefon og glemte alt om virkeligheden. Vi gik i seng ved en 1 tiden om natten, nede i mit soveværelse som lå i kælderen – men den nat var ikke som de andre nætter. Kl. 4:00 blev jeg vækkede af sko der gik rundt ude foran mit hus, jeg tænkte ikke så meget over det og ignorerede det ind til flere mennesker begynder at slå på ruderne. Jeg blev virkelig bange, og tænkte med det samme. ”Mikkel!!!” Caroline vågnede også og vi kiggede på hinanden. min krop begyndte at ryste og mit hjerte begyndte at galopere derud af. ”Er det her en drøm? har de knive med? bliver jeg dræbt? hvem er de her mennesker?” Jeg kunne mærke min krop reagere virkelig kraftigt på hændelsen, og jeg blev så bange som jeg aldrig før har været i mit liv. Vi lå nede i sengen og tæt op af hinanden, og i en kort stund tænkte jeg ” låste jeg alle døre?” jeg sagde Caroline ” de kan ikke komme ind, alt er låst” der gik omkring 5 minutter fra buldren på vinduerne, til vi hører et kæmpe brag af glasskår, og min hovede dør blev smadret. Adrenalin i min kroppen kørte rundt, og følelsen er så skrækkelig at jeg ikke en gang kan beskrive det i ord. Det første jeg høre er at 4 mænd løber ned af trapperne og de kommer tættere på mit sove værelse. Jeg ringer til min mor og lægger telefonen fra mig på min hovedepude så de ikke kan se at hun er kontaktet. De står i mørket og kigger på mig og Caroline. Vi er vågne og lyset tænder. Mikkel spørger hvad vi laver uden den mindste dirren i stemmen. Vi er i chok, og jeg kan personligt ingenting sige. Caroline når at fortælle dem de er syge i hovedet og de skal forlade huset. Mikkel fortæller det er hans hus, og at vi skal skride. Der går ikke lang tid før min mor kan høre i telefonen hvad det er der forgår, og at Mikkel er brudt ind. Hun sender en SOS besked at vi hurtigst muligt skal ud af huset, og hun er på vej. Caroline hjælper mig i tøjet, og vi skynder os op af trapperne hvor jeg tager min computer oppe i køkkenet (da jeg er bange for han vil tage den med sig og rode mine private ting igennem) Mikkels venner er igang med at åbne alle mine skabe, kigge i alle mine ting, går ind i alle rum + min datters nymalet værelset, hvorefter Mikkels ven spørger mig ” vil du have en kop kaffe?” mens vandet bliver sat over med en hånd som er skåret op, 5 centimeter, med blod dryppende over alt i min stue og køkken. Imens jeg ser alt det går jeg i chok for jeg kan ikke forstå det som sker. Det er et sandt mareridt, ligesom en meget uhyggelig film. Mikkel sidder i min sofa med benene spredt og spørger mig hvor min fjernbetænding er for han vil tænde mit tv. Jeg når at råbe de er syge i hovedet, at politiet er tilkaldt, og at de skal forlade huset, hvorefter de griner mig op i ansigtet frygtesløs. Jeg løber ud af huset med mine ting i hånden og ud på vejen hvor min mor kommer kørende og samler os op. Jeg er meget bange og i chok, jeg forstår ikke hvad det er som lige er sket. Politiet kontakter jeg med det samme og de er på adressen 10 min efter. Mikkel går ud på vejen 15 min efter, hvor politiet tager fat i ham. Min mor går med politiet for at få et overblik over situationen. Lad mig sige det sådan her, det var ikke kønt og min mor har filmet hele hændelsen (hvis det ender med en retsag). Politiet kommer tilbage i bilen og spørger mig ” er det rigtig at Mikkel også bor på adressen?” hvorefter jeg fortæller dem at han aldrig har boet der, men at han står på lejekontrakten, desværre. Jeg fortæller dem også at Mikkel og jeg har lavet en kontrakt som er gældende for kun ham og jeg, og at han på denne kontrakt har skrevet under på at han intet har at gøre med huset, og det er mig som bor på adressen. Politiet siger så at Mikkel ikke vil forlade huset og at han sover der med sine venner og at jeg nok skal sove et andet sted. Jeg forstår ikke politiets handling og spørger dem hvorfor han så har smadret min hoveddør hvis han bor i huset? – dertil svarer politiet at Mikkel siger at han har glemt sine nøgler inde i Købehavn. Jeg vil ikke engang svare politiet, og synes det er så uretfærdigt hvad der sker. GLEMT SINE NØGLER? Mikkel har ingen nøgler!?! Han har ikke engang så meget som et par sure underbukser liggende hos mig. Han har intet at gøre i mit hjem! Jeg bliver ærlig talt sur på politiet, og synes det er så unfair og frustrerende og jeg bliver ked af det. Men ikke nok med alt det, så er jeg stadigvæk i chok så vi kører hjem til min mor, og begynder at græde i hendes sofa. På det tidspunkt ved jeg at ”kampen” er startet og det ikke bliver let. Mikkel har krænket mig personligt, givet mig en skræk oplevelse for livet, og udsat mig for grov indtrængelse på privat grund. Jeg ringede til tv selvskabet samme morgen og fortæller dem hvad der er sket, da jeg naturligvis er interreseret i at Mikkel skal få sin straf, og ikke slippe afsted med hvad han har budt mig, og ikke mindst min veninde. Tv selvskabet filmer dagen efter i huset hvor jeg for første gang kommer op at ser hvad der er sket inde i huset.
Snakker ikke med Mikkel.
I amalies baby ser man denne hændelse, og det er ikke kønt. Desværre må TV3 ikke vise blod i deres programmer, og de har fraklippet det meste (af personlige årsager for at beskytte mig og min fremtid) Det jeg selvfølgelig rigtig glad for. Tak for det. Jeg håber at det giver mening nu med alle dem som har fulgt med på sidelinjen. Personligt er jeg ligeglad med hvad Mikkel går og laver af ting, også med hensyn til hans konkurser – det er hans liv og hans valg. Jeg skal ikke have noget med ham at gøre, andet end at han er faren til mit barn. Jeg håber han kan få sig et stabilt liv og en tilværelse der er sundt for et lille barn at være i. Jeg er ikke tryg ved Mikkel og jeg kan love for at jeg ALTID vil beskytte og passe på mit barn også forhold til hans ustabile tilstand. – Jeg tør slet ikke tænke på at alt dette kunne have sket da jeg havde født min datter. Det er bare så ubehageligt for mig at tænke på. Jeg er ligeglad med hvad han går ud i pressen og siger efter mit blog indlæg, men det var hvad der oprigtig skete, og hvad jeg havde på hjertet. Jeg kommer ikke til at snakke eller skrive om Mikkel efter dette indlæg, og jeg ville blive glad hvis folk ikke nævnte ham på mine sociale medier – det vil simpelthen blive slettet igen. Jeg har valgt at han ikke skal være en del af Amalies Baby på tv3 efter afsnit 3, da han ikke bidrager med noget positivt i mit liv. Jeg kan ikke lave tv sammen med en mand som ikke vil mig det bedste på sigt, og lyver og laver løgn historier, ikke kun på åben skærm (i mit program) men også i pressen. Jeg vil kort fortælle at det skal jeg ikke have i mit liv, og slet ikke med et lille barn. Jeg har brugt over et halvt år på at forbedrede mig på at være mor og give min datter den bedste start på livet, trods mine nedture har jeg rejst mig op igen og taget alt i stiv arm og med oprejst pande. Alt negativitet skal holde sig langt fra vores liv. Dårligt selvskab og dårligt ophav tolereres ikke. Jeg vil KUN have stabile mennesker i mit liv, og der har jeg heldigvis en skøn og dejlig familie som vil tage imod hende med åbne arme og give hende alt den kærlighed hun skal bruge, og ja, selvfølgelige også mig da <3 <3 <3 😉 Hehe. Jeg vil sige jeg er vred på mig selv fordi jeg har kunne lade det komme så langt som jeg gjorde, men også glad og lettet over hvor langt jeg er kommet i min process siden da og jeg nu kan kigge frem af til et dejligt liv med min søde skønne smukke datter som snart kommer til verden. <3
Amalies baby kan ses på TV3 hver torsdag kl. 20:00.
Tak fordi i læste med.
Amalie Szigethy
